
Modul 1 arbejder med bogstavernes navn, form og lyd. Når du mestre dette, lærer du at læse lydrette ord (søde ord), som gradvis bliver længere og sværere. Vi arbejder også med vokalernes hårde, korte og lange lyde på forskellige måder. Efter dette gennemgår vi konsonantklynger. Allerede fra afsnit 2 indgår der læs-selv-bøger, som understøtter lige præcis det afsnit, som er gennemgået. Undervejs indgår der ligeledes forskellige opgaver, hvor du for eksempel skal sætte bogstaver ind, kryds og tværs opgaver, ordjagt opgaver, staveord og forskellige spil. Undervisningen foregår i individuelt tempo med mulighed for mange gentagelser.

